Sommerferie! Ak ja, jeg har mit på det tørre, og knaldede 2 uger af allerede i midten af juni. Så var den skid slået, velvidende at jeg kan rulle en tung 3-ugers i løbet af vinteren. Min strategi har altid været, at rejse væk når her er gråt og koldt, og blive når her er lyst og dejligt. Onde tunger vil mene, at denne sommer har været lige så sexet som en polsk gryderet, men jeg har faktisk været fint tilfreds. Jovist har vi ikke ligefrem haft piña colada stemning eller livreddere på overarbejde, men lyse aftener og i omegnen af 20 grader er altså ganske fint for undertegnede.
Anyways, sommerferie. For langt de flestes tilfælde, er det ensbetydende med rejser til sydlige og varmere himmelstrøg, og jeg vil i den forbindelse gerne lige give et realitirdagsk take på ting, som jeg er vokset op med på mine sommerferier, og som jeg ser tilbage på med et, ja, et undrende smil.

Først og fremmest, så er sommerferien jo det eneste tidspunkt på året, hvor man med et straight face kan spørge sin lillesøster: “Skal vi spille 500?”. Alle andre tidspunkter på året, ville det spørgsmål hidkalde en blå vogn. Men hold på hat og solbriller, hvor blev der spillet meget kort på vores ferier. Røvhul, 500, fisk, og der kunne da også klemme sig et enkelt slag Uno ind i ny og næ. Hvad sker der for det?! Jeg har altså siddet i Frankfurt lufthavn, og spillet 500 med min onkel, hvor vi ikke stoppede ved 500, men fortsatte til 2000! Det er jo vanvittigt!! Man render jo rundt som en lille junkie, og vil bare spille kort hele tiden. På stranden, efter stranden, inden maden, efter maden og så den obligatoriske inden sengetid. Og ja, det er da skide hyggeligt at sidde på en terrasse, med en kold dåsecola eller GT, lidt pistacienødder on the side, nyde feriestemningen, nyde solen, og så give hele den pukkelryggede en røvfuld i røvhul! Hvis man så ovenikøbet er beriget med en familie hvor far og søn er tunge regelryttere som kræver fokus og koncentration, og mor og datter bare gerne vil hyggesnakke og ikke rigtig heeeeeelt har styr på hvis tur det er, ja, så er den hyggelige feriestemning altså sikret! Bingo! Fuldt hus! Rommy!

Men foruden kortspil i vildskab, så er der også en anden ting der hører sig til på udenlandsferier. Nemlig, at svine folk til. Ikke i smug. Ikke med diskret hvisken, og en klokkeskive beskrivelse af lokationen for freaken. Næh nej, den får fuld skrald, med eksakt beskrivelse af hvem, hvor, og ikke mindst, hvad. Hva faen er chancen for, at der er andre på restauranten der kan dansk! Her på Gran Canaria? Det sker ikke Lars Krimi!
Langt de fleste af os er fornuftige og anstændige mennesker. Vi passer os selv, og er sjældent direkte konfronterende. Sidder vi på en restaurant i Danmark, og der kommer en lidt for tyk dame ind i en lidt for stram nederdel, er det jo ikke sådan at vi højt og åbenlyst udbryder: “Hold da op, se lige hende der!”. Medmindre man er 3 år gammel og bawler snotguirlander i mokey tonkey land. Men når chancen byder sig, og restauranten hedder Los Mangos i stedet for Jensens Bøfhus, så bliver der altså åbnet for sluserne, og så giver vi vores bramfrie mening til kende. Ufiltreret og økologisk! Arhmen hør nu her, hvad i alverden er meningen?! For det første er det en fuldkommen unødvendig chance at tage, for det andet, så la’ da vær’! Hvis du synes hende den russisk udseende dame ligner en Jørn Eges projektopgave fra folkeskolen, så gå da over til hendes skaldede og tatoverede kæreste, og sig det som det er. Lur mig, om ikke han vil sætte pris på din fuldt berrettigede, og betydningsfulde mening.

Afslutningsvis, så må jeg bare konstatere, at ens engelsk kundskaber falder eksponentielt i forhold til de lokales ditto. Sommerferie i USA; absolut ingen problemer. Den får fuld badulje, med tyk american accent. Der er ingen smalle steder, og det hele kører smooth as a motherfucker.
Men når der skal bestilles Phat Thai i Bangkok, eller kommunikeres med italiensk hotelreceptionist, som ved Gud ikke er synderligt god til engelsk, så finder man sig selv i en situation, hvor man med håndtegn og hakkende en-stavelser, forsøger at snakke noget der bare minder om engelsk. Banen er kridtet op, og så er der altså bare europamesterskaber i Gæt og Grimasser. Oh my lord! Når vi er helt derude hvor man må føre en fiktiv ske op til munden mens man smasker, i et desperat forsøg på at få amøben til at forstå ‘restaurant’, eller når man ligner en mongolos i supermercado, og febrilsk peger i retning af alt papir i miles omkreds for at få kassedamen til at forstå ‘receipt’, så lad mig komme med et solidt tip: Snak dansk. Det er fuldstændig ligegyldigt, og det hakkende engelsk gør det bare sværere for dig selv, når personen på den anden side alligevel ikke fatter fem flade euro.
Og nu vi er der, så lad mig lige krølle den her ind. Som en form for et lille bolche, som du kan sutte på resten af tirsdagen. For uanset hvordan man vender og drejer det, og hvor end turen går hen, så hedder det aldrig aldrig aldrig nogensinde ‘Øjro’ (€)! “Skat, lån mig lige 10 øjro, så jeg kan købe en is”. “Ejj, det var så billigt dernede, vi kunne tage ud og spise for 60-70 øjro”. Alt i min krop vender på vrangen når jeg hører det! Det hedder E-u-ro! Det hedder freaking fucking Euro, præcis ligesom det hedder E-u-ropa! Jeg kan ikke finde nogen form for logisk forklaring på, hvorfor så mange føler trang til at give valutaen en tysk udtale!!

Og lad det være det sidste ord! Velkommen tilbage fra ferie. Din næste fridag er 1. juledag, eftersom juleaften på nederdrægtig vis ligger på en søndag i år. Vamos!