Hold på læderhat og glitterbriller, så blev vi københavnerne da lige forkælet med Copenhagen Pride Week i den forgange uge, med lørdagens parade som cremen i cremebollen – som man siger! Og ikke nok med det. For foruden Priden, så var der sgu også KMD Ironman, 90’er fest i Tivoli, og en verserende bandekrig. Hvis det ikke er jordens vildeste pose matadormix, så må du kalde mig Clement Cliford!
Nårh, men vi kom helskindet ud på den anden side. Nogle med ondt i håret. Nogle med ondt i stængerne. Og ja, lur mig om der ikke også var nogle der havde ondt et helt tredje sted. Anyways, jeg hopper med på bølgen, og dedikerer den her tirsdag til regnbueflaget. Til mangfoldigheden. Til kærligheden. For det støtter jeg absolut kun op om! Der er ikke den mindste brøkdel af mig, som ikke går ind for alt hvad regnbueflaget symboliserer. Så er det ligesom på plads!
Dog vil jeg sige, at min nationale stolthed har det liiiiidt svært ved, når dannebrog på statslige bygninger, som eksempelvis Amalienborg, bliver skiftet ud med et regnbueflag. Så bliver det lidt for meget for mit vedkommende. Men den kamel sluger jeg – for mangfoldigheden! Og så skyller jeg kamelen ned med et koldt glas morskab over ironien i, at Copenhagen Fashion Week og Copenhagen Pride Week i stort omfang tiltrækker det samme klientel, hvor der dog er den signifikante forskel, at den ene uge er med korslagte arme og hovedet oppe i røven på sig selv,  og den anden uge er med åbne arme, og noget helt andet oppe i …. ja, you know. Det var tredje billige bøssejoke fra undertegnede, og så tror jeg at Alexander 12 år er kommet ud med hvad han nu skulle ud med. Let’s go!

Pride Week . Pride Festival. Jeg er kæmpe fan, og bare navnet er jeg helt solgt på. Pride – Stolt. At være stolt over den man er, uanset hvad andre måtte mene. Det er en ting jeg selv er ekstremt opmærksom på, og dyrker ekstremt meget. Og jeg er ikke engang bøsse! Det har taget mig mange år at finde modet til, at hvile i mig selv. Stå ved mine beslutninger, stå ved mine holdninger, og sjældent skjule dem. At give udtryk for når jeg er glad, og ikke mindst når jeg bliver ked af det. At gøre mig selv sårbar, flashe facaden – ikke mindst når den krakkelerer. Og det er endda med den billige baggrund in mente, at det som oftest er hovedbrud og nedsmeltninger over petitesser så som dressing på pizza eller print-selv-billetter. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor svært det må være at stå frem, og stå ved sin homoseksualitet, som uanset hvor bred accept det efterhånden har fået, stadig hører til i den kontroversielle kategori. Derfor skal Priden også bare have al den anerkendelse den overhovedet kan få, og ikke mindst deltagerne! Hver og en. Og ja, typerne der trækker i den stramme læderbuks med hul til raketten, og fuldstændig ukritisk deler kondomer og glidecreme ud, som var det karameller på sidste skoledag, de skal sgu også bare have en høj femmer og en kærlig tanke.

Jeg kan oprigtig talt ikke sætte mig ind i hovedet på mennesker, der er imod homoseksuelles rettigheder. Sådan helt straight – jeg forstår det ikke! Hvordan man i ramme alvor kan mene, at man har ret til at diktere hvordan andre folk skal leve deres liv, overgår simpelthen min fatteevne. Og det siger jeg ikke for at vinde billige point, eller for at være lidt politisk korrekt, men simpelthen fordi jeg ikke kan forstå det!
Det er dog min opfattelse, at langt de fleste danskere heldigvis har det på samme måde som mig. Om du er homoseksuel, om du er muslim eller om du er veganer; Så længe din livsstil, og dine valg, ikke interferrer med hvordan jeg kan leve mit liv, så hører du ikke ét ondt ord herfra. Meget simpelt!

Nå det så er sagt, så synes jeg altså ikke at det øgede fokus på at være politisk korrekt og mangfoldig, må lukke ned for helt almindelig sund fornuft. For det føler jeg altså lidt at det gør. Eksempelvis har der over den seneste tid kørt promovering af et kommende DR program, hvor man vil gå i dybden omkring homoseksualitet i professionel fodbold. For hvorfor er der ikke nogle profesionelle fodboldspillere i Danmark (og resten af verden for den sags skyld) der er bøsser? Sådan et rigtigt; “Uha, nu tager vi fat på noget rasende aktuelt og vinkler det i en samfundskritisk retning. Det er sport. Det er homoseksualitet. Det er aktuelt. Det er er Cavling lige der!”. Stik nu piben ind din latterlige praktikant!
Hvis der oprigtig talt sidder nogle og undrer sig over, hvorfor der ikke er bøsser i professionel fodbold, så lad mig breake den for jer: Det er fordi de ikke gider. Simpelthen! Selv tak DR! Det er jo så åbenlyst, men alligevel tør ingen rigtig sige det, fordi det at generalisere jo fandme nærmest er blevet en dødssynd. Skal vi ikke blive enige om, at generalisering er en term, der betyder at man tager personer, emner, objekter og snakker generelt om det eller dem. Det er der vel intet forkert i. Og der er da heller ikke noget forkert i at sige, at bøsser generelt set har andet at se til, end at lave glidende tacklinger på mudrede fodboldbaner?! Det er så håbløst at debatten altid bliver trukket i retning af noget med macho-kultur i omklædningsrummet og homofobi, når forklaringen er så freaking åbenlys. De gider ikke spille fodbold! End of story. Og nej, så hjælper det sgu nok heller ikke at skulle stå og ballonpisse med sine holdkamerater i fællesbadet efter kampen, når man måske går og bakser lidt med sin seksualitet. Den der latterlige ‘skrøne’ med, at det må være fedt for bøsser at gå i omklædningsrummet fordi de bare kan glo på alt og alle, er jo så idiotisk dum. For det første, så nej, bare nej. Du har seriøst aaaalt for meget selvtillid, din topmave og kropsbehåring taget i betragtning. Der er satme ikke meget sexet over et omklædningsrum i Serie 4 efter en mudret kamp mod Ganløse IF. For det andet, så forestil dig lige at du skulle klæde om inde hos damerne. Du ville jo ikke nyde det på nogen som helst måde! Drop nu den der påtagede stodder ‘se-mig-store-patter’-attitude. Hvis du skulle klæde om inde hos damerne, så ville du stå nøgen og ynkelig i hjørnet, og drømme dig alle andre stedet hen, mens du prøvede at smelte dig ind i væggen.

Nårh, det var et sidespring. Tilbage til Priden – godt gået! All jokes aside, så synes jeg det en virkelig god sag. En god sag, med glade mennesker, som er med til at gøre København til den fantastiske by den er! Det må man sgu gerne være stolt over. Go’ tirsdag, bøsserøve <3