Jeg åbnede hele dette bloggerforetagende med en Top 10 over irriterende typer i offentlig trafik. 28. februar blev den sandhed lagt ud til folket – det er altså knap 30 tirsdag siden. Skud ud til de trofaste, som kan huske min rant mod “Gastromanden”, “Centrumdemokraten” og “Gangstativet”. Siden da er der droppet en del strofer om hverdagens små herligheder – gode som dårlige. Men én specifik ting har været forespurgt af adskillige personer gennem længere tid; “Kan du ikke skrive om idioterne på cykelstien”. Og jo, det kan I tro jeg vil. Så den kommer her, på denne grå og kedelige tirsdag i september. Velbekomme

Først og fremmest vil jeg gerne starte med at påpege to paradokser, som jeg simpelthen aldrig rigtig helt har forstået. For alle ved, at man skal have lys på cyklen når gadelamperne tændes, og mørket falder på. Men skulle man af uransalige årsager stå i en situation hvor man ikke har lys på cyklen, så lister man alligevel gerne hjemover med forhåbningen om, at man ikke bliver stoppet af ordensmagten. Det er i hvert fald min egen erfaring. “Bare jeg ikke får en bøde” tænker jeg, alt imens jeg drøner ned ad Nordre Fasanvej i bedste Zorro stil. Men det er jo helt idiotisk! Hvis man lister hjem uden lys på pisken, så skal ens største bekymring sguda ikke være at få en bøde – nej, den største bekymring må da være, om man bliver kørt ned! Tænk at frygte en dum “laks” til staten, mere end man frygter at miste livet. Skørt!
Skørt er det også, at det åbenbart er blevet en form for almen opfattelse, at en cykelkurv i mangel på bedre, godt kan erstatte en reel skraldespand. Tomme flasker, kvitteringer fra Fakta, de sørgelige og lunkne rester af din americano con leche fra Starbucks, eller den serviet der fulgte med da du samlede en bagel op på farten. Så længe lortet bliver stillet pænt i cykelkurven, så er det all good in the hood. Somom.com din kæmpeidiot! København skal være glad for at jeg cykler rundt på en bycykel uden alt mulig dillerdaller, for hvis jeg nogensinde så en smørhat droppe resten af hans durum i min cykelkurv, ville den forestående tur på krudttønden med chilibrand i asskanal være hans absolut mindste problem.

Nårh, men hvis vi hopper ud på cykelstien engang, så er der jo rigeligt at tage fat på. For folk kører jo med hovedet under armen. For det første, så skal folk stoppe med at snige sig over for rødt. Sådan, slet og ret. Slut prut finale! Det er farligt, det er respektløst, det er ulovligt, og så er det helt og aldeles unødvendigt! For hvor lang tid sparer man reelt set på at ride på den røde bølge?! 2-3 minutter?! Hvis din tid er så meget værd, at 2 minutter er altafgørende for om hvorvidt du overholder loven eller ej, så havde du haft en Porsche og ikke en Centurion din megaspade! Vent til det bliver grønt, følg reglerne, så går det hele meget lettere.
En anden personage der skal skrue gevaldigt ned for charmen, er yoyo-manden. Ham der cykler 15km/t, bliver overhalet af det halve af byen, men alligevel konsekvent cykler helt frem foran alle andre der holder for rødt. Hold kæft hvor er han irriterende, og hold kæft hvor skal han bare skride tilbage i feltet. Hvad vil han deroppe?! Fuldstændig blottet for cykelstiens indforståede regler og rangorden, kommer han dalrende på hans gamle havelåge, i en blød bue uden om de 20 personer der netop har braget forbi ham, og planter pisken forrest i feltet, for efterfølge at træde lortet igang med en acceleration der fucking minder om “skildpadde” på en græsslåmaskine. Bliv nu nede bagved Jesper Skibby – og lad de hurtige træde feltet igang når der bliver grønt! Lige nu er du kun i vejen, og det er det sidste man ønsker når undertegnede har taget de aerodynamiske briller på.

Og nu jeg er igang med at rulle slangen ud, så lad mig lige få stiens Benjamin 1 og 2 med på pladen. Elcyklen og ladcyklen. Okay, welcome to the future! Hold kæft hvor er der overraskende mange elcykler, og hold kæft hvor forstår jeg det bare på ingen måde. Så kan man komme der, bankende op over Langebro, i et umenneskelligt tråd hvor himmel og hav står i et, man kan nærmest høre Jørgen Leth begejstret berette om det nye danske stjerneskud – Maskinen – der bringer minder tilbage til Indurains sagnomspundne dieselstænger, for efterfølgende at blive overhalet af et eller andet flødehorn, med mellemleder-blazer og barnesæde, blot fordi han bruger snydekoder og tilføjer eldrevne hestekræfter. Det gør SÅ ondt!
Og ladcyklen; Ja, hvad skal man næsten sige..? Først og fremmest, så burde der være en form for aldersgrænse for, hvor gammel man må være førend man hopper ned i buret. Voksne mennesker der bliver kørt rundt i ladcykel er simpelthen bare forkert. Ja, det mener jeg sgu, og hvis I har et problem med det, så står det jer frit for at sende mig hademails! Den står jeg fast på. Ja ja, der kan være noget med at mor bliver nødt til at sidde dernede for at sørge for at junior overlever turen til Amager Strand, eller et overrevet korsbånd eller anden skade gør at man må bede om transporterende assistance, men herefter klodser jeg også bremsen. Hvis du ellers er frisk og rask, så bedes du venligst stoppe med at behandle din mand som et fucking æsel, og hoppe over på din egen hest.
Dernæst, så bliver vi lige nødt til én gang for alle at blive enige om, at man ikke overhaler når man er på ladcykel. Fuldstændig som man også holder indersporet hvis man kører i lastbil eller med campingvogn. Hallo, du VED du cykler langsomt, hvilket er fuldt forståeligt eftersom din cykel vejer fucking 200kg, men kan du så ikke tænke dig at du er til gene når du bevæger dig ud i overhalingsbanen?! Det tager jo fandme en hel bydel for dig at klemme dig forbi drænet på indersiden, og horden af rasende rytterende med intimiderende tråd bag dig, bliver kun større og større. Bliv i indersporet for Fanø, tag den med ro – så er der heller ikke risiko for at din Huff-kasket blæser af.

Nu kan det godt lyde som om jeg er en rasende gammel mand, fanget i en ung og spændstig krop. Det er jeg slet ikke – jeg elsker at cykle. Cykelkulturen i København er freaking prisværdig, og noget mange andre byer kunne lære meget af. Og i bund og grund, så cykler de fleste egentlig også ganske fint. I den anledning vil jeg gerne slutte af med at give et stort fedt skud ud til kongen af cykelstien – ham der cykler og synger samtidig. Det er simpelthen så skørt at det er fedt. Så kan man køre der, i lorteregnvejr, våd som en vandmand, og blive overhalet af en mand der synger ‘Aint no mountain high enough’. Så tror jeg vidst nok godt lige man kan klemme den op på den store klinge, og buldre til NV på rekordtid. Wrooooom!