Du kan være træt af catchphrases fra ‘The Julekalender’. Du kan være træt af ‘Last Chrstimas’ og ‘Jul i Angora’. Din bankrådgiver kan være millimeter fra at sende dig en mail på græsk, og den Røde Aalborg kan have sendt dig til tælling gentagende gange. Alligevel er du først rigtig træt af julen når æggeuret er sat, og terningen fundet frem. Pakkeleg. Nøj, hvor jeg hader pakkeleg. Bedst som du sad der, med et slumretæppe foran pejsen, til en hyggelig juledag i familien skød, og med klør fem dybt begravet i den helt tunge leverance fra Anthon Berg, så sprænger bomben, og du bliver bedt om at sætte dig til bords, med den 20kr.’s pakke din mor har købt for dig.

Og der er intet valg – alle skal være med. Der skulle jo nødig skabes dårlig stemning jo, og vi skal alle sammen spille – SAMMEN. Dårlig stemning?! Pakkeleg ER dårlig stemning. Pakkeleg handler om at være heldig, egoistisk, samt kigge sin elskede mor i øjnene og sige ‘fuck dig’, mens man tager hendes eneste sørgelige lille pakke fra hende, alt imens man selv sidder med fuld plade. Jeg hader det, sådan helt fra indersiden. Først og fremmest grundet det åbenlyst usmagelige i at skulle være grådig og hamstre til sig som var man på gærjagt i ’98, men også fordi spillet ikke giver nogen mening. Er der nogensinde nogen der har fået en pakke til pakkeleg, som man ikke enten har spist med det samme, eller ganske diskret listet ud med storskraldet en gang i april? Hvis der i ramme alvor er folk der ønsker at være et røvhul overfor deres familie for en gang bridgeblanding og en pakke selvlysende sugerør, så bedes de melde sig i departementet for skrub-ad-helevedes-til pr. omgående! Hvad i alverden er meningen, og hvad i alverden har det med jul og kristne værdier så som næstekærlighed at gøre?! Ja ja, jeg er lidt dramatisk, men tag det for hvad det er.

Der er jo heller intet talent forbundet med pakkeleg, eller et strategisk element. Der er jo ikke nogen som er god til det. Det er ren og skær held. Det handler om hvor god du er til at slå 6’ere. Og ja, jeg ved godt at der så er nogen der opererer med hjemmebryggede regler, hvor at hvis du slå en 1’er må du tage fra højre sidemand, og hvis du slår en 2’er efterfulgt af kombinationen 1-1-5-3 må du åbne vinduet, og hvis vinden blæser mod sydøst og naboen har røde sokker på må du stjæle en pakke fra ham der sidder skråt over for medianen af din fætters hund. Hold nu op med at komplicere et enkelt og usmageligt spil. Man slår en 6’er, man tager en pakke – videre!
Og så sidder han der. Lille fætter Malthe, der som den eneste omkring bordet ikke har slået en 6’er, og dermed sidder med bæmund og tom julesok. Curlingmor & Co. er desparado, for hvad filan gør man? Ens lille pussenussenisse sidder i sin røde hue med hvid kvast og med fede runde julekinder er han på grådens rand. Uhhh, kunne han dog bare slå en sekser. Åhh nej nej nej. Hvor man under risalamanden lige kunne smugle en mandel i lillemandens portion, og på den måde skjule den triste virkelighed som taber for knøsen, er der nu ingen hjælp at hente. Ydmygelsen er dog først komplet når hans slag med 5 øjne bliver akkompagneret af “ejjjj, det var tæt på”. Tæt på?! Nu må det simpelthen stoppe, hvis man slår en 5’er er man ikke tæt på at have slået en 6’er. Der er 6 flader på en terning, og den han slog var 100% forkert. Men på den anden side, når nu vi allerede er påbegyndt bestigningen af Mount Retard, så kan vi da lige så godt fortsætte mod toppen.

Hvis du vil spille pakkeleg – fint, så spil du bare pakkeleg. Men vil du ikke nok lade os andre være i fred. Tro mig, der går intet af hyggen af, at vi andre sidder i sofaen og snakker videre. Så kan dem der vil flatline og gå Dorthe Kollo over en terningeleg gøre det, og vi andre kan teste hvor mange guldkarameller man kan have i munden mens man råber “TIIIIIIIID”.