Så fik vi filen fløjtemig skrevet 2018, og jeg håber folket kom godt ind i det nye år! Jeg har altid ELSKET Nytårsaften. Den der bæmundsalliance enkelte forsøger at stable på benene, hvor man latterliggør al hypen omkring aftenen, samt det faktum at dette bare SKAL være årets fest men alligevel som regel ender ud i lidt af en fuser, kan jeg slet ikke tilslutte mig. Fred være med at folks party-o’meter er kalibreret forskelligt, men hvis man ikke kan glædes bare en lille smule over at hoppe i et pænt sæt tøj, lave – og spise god mad,  nyde et håndplukket hyggeligt selskab og skylle dette ned med dyre bobler og konfetti, så er jeg ked af at sige det Hr. Røvbanan, men så er det simpelthen ikke aftenen der er en fuser – men dig!
Jeg havde en fantastisk aften! Dels fordi aftenen som helhed var lige som den skulle være, men prmært fordi det markerede afslutningen af mit livs bedste, mest lærerige, udviklende og salvransagende år. Året hvor jeg satte mig nogle meget håndgribelige og konkrete mål, som i sidste ende skulle medføre én ting; At jeg blev et bedre menneske. Og det blev jeg!

2016 var sgu ikke noget at råbe hurra for. Ikke nogen voldsom nedtur som sådan, men bare en konsekvent følelse af, at være utilstrækkelig. At ville en hel masse, men alligevel ende i sofaen aften efter aften, med en plade Marabou og en skål dårlig samvittighed. At prioritere helt skævt, og holde sig selv for nar. Derfor besluttede jeg, at 2017 skulle være året hvor der skete noget. Året hvor jeg kun tog rigtige beslutninger, gode beslutninger, og hvor der blev sat reel handling bag alle de fine idéer. Jeg skrev en liste.

  • Begynd til yoga
  • Bliv vinterbader
  • Løb en halvmarathon
  • Start en blog

4 punkter, og 4 flueben der, som månederne skred frem, kunne hakkes af. Check, check, check og check. Nu er der forskellig sværhedsgrad af ovenstående, men hvert enkelt hak var SÅ fedt at sætte, og så tilfredsstillende. Det leder mig frem til nytårsaften, hvor jeg kunne sætte hak ud for sidste punkt på min liste

  • Hold året alkoholfrit

Ingen alkohol i 2017. En melding som delte vandene i vennekredsen. Skalaen gik fra “Fedt mand, respekt” til “Hvad?! Det kommer jo ikke kun til at gå ud over dig selv! Hvad med os andre??”. Og ja, det var også et voldsom beslutning, men ikke desto mindre en jeg følte var nødvendig. For 2017 skulle være et godt år. Et år hvor jeg kun tog gode og rigtige beslutninger. Og med det ønske i baghånden måtte jeg bare erkende, at indtagelse af alkohol, på den måde jeg hidtil havde været vant til, simpelthen bare ikke passede ind i ligningen. Kompromisløs som jeg er, blev det et fuldkomment forbud, et helt år. Yes, den skulle jeg også selv lige sluge. Ikke desto mindre, kan jeg med hånden på hjertet sige, at det var en af de bedste beslutninger i mit liv. Både i form af fysisk mærkbare resultater, lynhurtigt at ryge ind i en positiv spiral, hvor weekenden pludselig var lig med oceaner af tid til løbe – og styrketræning, nu hvor den ikke længere var sølet ind i tømmerheinz og pomfritsovs.
Men den helt store øjenåbner kom ved at indse, hvor meget alkohol rent faktisk fylder i sociale sammenhænge, og hvor underlig man betragtes, når man takker nej. Festlige begivenheder, restaurantbesøg, dates, familiesammenkomster, you name it. Det var interessant at observere, og leve et liv med 12 måneders afholdenhed. Uden pis, så er vi som samfund helt derude, hvor man faktisk skal have en undskyldning klar for at tage vandvognen. Sætningen “nej tak, jeg drikker ikke” kan ikke siges efterfulgt af et punktum. Eller, det kan den måske godt, men det vil i givet fald medføre en indforstået opfattelse af, at det er fordi der er noget galt med dig. Jeg tror mit fuldskæg reddede mig fra de mest gængse mistanker om graviditet, men derudover er de mest hyppige og anerkendte opfølgende forklaringer på dit afslag;

  1. Jeg er i bil
  2. Jeg er tidligere alkoholiker
  3. Jeg tager medicin som gør jeg ikke kan tåle alkohol (denne er dog lige på vippen, for her er der som regel en enkelt i selskabet hvis far er læge, og som højt og helligt lover, at der ikke sker en skid ved at drikke selvom man er på pencillin).
  4. Jeg er bibliotekar

Man kan se på alkohol og vores alkoholkultur med forskellige briller, og jeg prøver på ingen måde at fremstille det at nyde et glas rødvin som noget negativt. Men jeg synes det er tankevækkende, og har været interessant at opleve, hvordan du som en “almindelig” mand, der foretrækker et glas vand, godt kan forberede dig på en uddybende spørgerunde på linje med et grundlovsforhør. Dem har jeg haft en del af. Og jeg har følt mig som en alkoholiker HVER gang. Det gør jeg nærmest også nu hvor jeg skriver det her, på trods af at det ikke engang er tilnærmelsesvis tæt på sandheden.
Men lige så tankevækkende folks opfattelse og håndtering af afholdenhed har været, lige så sjovt har det sgu også været at være på vandvognen til fester og andre våde begivenheder. For jeg var da ikke for fin til at tage med i byen – jeg startede jo også året ud som single. Nu er jeg ikke umiddelbart klar over, om det også gør sig gældende for piger, men for drenge fungerer det i hvert fald sådan, at når man tager i byen med sine singlevenner, så er man først og fremmest venner, men samtidig er man også konkurrenter. At tage ud som ædru single, velvidende at ens konkurrenter kun blev dummere og dummere jo længere aftenen skred frem, er simpelthen noget nær det letteste jeg nogensinde har oplevet. Du er totalt i kontrol over alt. Du er knivskarp. Det er fandme ligesom at deltage i en fodboldkamp som pædagogmedhjælper i en børnehave. Du er jo SÅ mange niveauer over alle andre. At jeg så ret hurtigt fandt ud af, at jeg på ingen måde fandt boozede piger tiltrækkende er så en anden snak. Så nød jeg vennernes selskab i stedet, og smuttede når jeg ikke kunne forstå hvad de sagde længere.

Nytårsaften skyllede jeg et års tænkepause ned med et glas champagne. Det har aldrig smagt bedre! “Men hvad så nu?” har folk spurgt mig den seneste tid. “Skal du så drikke i 2018?”. Tjaa, det skal jeg nok. Og det gjorde jeg da også Nytårsaften, skulle jeg hilse og sige! Endda i en sådan grad, at jeg indtog festens dansegulv med mit take på, hvordan man bør danse til Bomfunk MC’s ‘Freestyler’. Men nu skal jeg rent faktisk til at tage stilling til om jeg har lyst eller ej, og kan ikke bruge undskyldningen “jeg holder alkoholfrit år” længere. Nu vil et eventuelt fravalg skulle stå på egne ben, og autopiloten er slået fra. Det er dog ikke noget jeg ligger søvnløs over, tværtimod!

Jeg ønsker alle et fantastisk 2018. Vi starter her, og det går kun én vej – fremmad! Bund eller bøsse…